John de Summer-Brason
Up FOREDRAG BØGER Public Relations

 

 

 

BERØMMELSENS ANATOMI

Hvordan bærer man sig ad med at markedsføre sig selv? Gennem inpirerende forbilleder som Karen Blixen, Martin Thorborg, Mærsk Mc-Kinney Møller og Klaus Riskær anskueliggøres 'personlig branding'. Hvordan kendte iværksættere bevidst har iscenesat sig i det offentlige rum, for at kunne realisere sig selv og de virksomheder de repræsenterer. Selv om der er stor forskel på de portrætterede skikkelser, er der alligevel en del brandingmæssige lovmæssigheder som overholdes i alle lejre. Personlig branding anskueliggjort gennem levende mennesker. Download Forord og Indholdsfortegnelse.

Motorcyklister

Der har altid været gode historier i de dristigste af vore motorcyklister. I 'Motorcyklister' får du ikke blot præsenteret kraftmennesket, Nobel-prismodtageren Johannes V. Jensen, der allerede i 1910'erne gjorde vejene usikre med først sin store Invicta V-2, siden en firecylindret Nimbus. 'Motorcyklister' rummer også den ukendte beretning om stjernejournalisten Mogens H. Damkier, den største af alle globetrottere Jørgen Bitsch, den mangedobbelte nordiske mester i Superbike René Prang, de verdensomrejsende urchristianitter Nina Rasmussen og Hjalte Tin, Biker-fænomenet Jens Romundstad, motorcykelkonstruktøren Anders Fisker, custombyggeren Brian Porsborg og motorcyklisternes foreningsmæssige 'godfather' Gunnar Skrydstrup. Download kapitel om customtroldmanden Brian Porsborg

  Trans-Europa Ekspres

'Trans-Europa Ekspres', min debutroman fra 1990, er et ægte udtryk for 'trend-spotting', da det er det første stykke danske skønlitteratur som beskæftiger sig med Murens fald. I dette tilfælde set gennem en ung dansk udenrigskorrespondents briller. Et centralt tema i romanen er en lang togtur ind i Mørkets Hjerte, hvilket vil sige det ukendte Østeuropa, hvor der venter ham en erkendelse omkring kærligheden og omkring det Europa som snart dramatisk vil ændre sig.

 
Copyright © 2004 John de Summer-Brason