John de Summer-Brason
Up FOREDRAG Public Relations

 

 

Omslaget til 'Trans-Europa Ekspres' er fotograferet og designet af John de Summer-Brason med hjælp fra illustratorerne Ole Kidde og Peder Bundgaard

Trans-Europa Ekspres 

Dr.phil. Per Stig Møller i forordet til debutromanen Trans-Europa Ekspres:

  • "Udenrigspolitik er som et skakspil. Det er noget med at se: Hvis man nu laver det træk: hvad vil det føre til? Og hvis man forestiller sig modpartens muligheder i skakspillet: hvad kan man så gøre? Og hvad vil være dødfødt? Jeg har altid haft den opfattelse, at i Kreml var man meget dygtige skakspillere. Et forhold, der må siges at have affødt en markant og ofte fatal indflydelse på omverdenen. Ud fra denne synsvinkel, kan man sige, at det stærkeste træk ved Trans-Europa Ekspres er, at bogen, trods det væld af myter som har vanskeliggjort en dybere forståelse af vor samtid, i sit forløb evner at skære igennem og med nogle farverige personer formår at skabe nogle situationer, som er på omgangshøjde med de skelsættendeting, der er hændt i Østeuropa. Trans-Europa Ekspres er et interessant forsøgpå at sammenkode den seriøse idéroman meddet uhøjtidelige underholdende til en fornyende, kosmopolitisk dansk roman."

'Trans-Europa Ekspres' fra 1990 er nok udsolgt fra Aschehoug Dansk Forlag, men læs her anslaget; stemningen; hvordan det var at komme til Østblokken dengang det hele var som støbt i beton:


 

Mundingsglimtet stråler i brøkdele af et sekund som en blågylden korona. Tusinder af henrykte hagl letter i tæt formation fra det korditrygende dobbeltløb. Ekkoets vilde rikochetteren i det tomme rums snørklede krinkelkroge...

Steffen vågnede ved at et rebelsk skinnestød smældede og gjorde ved. Navlestrengen til drømmeland var uigenkaldelig cutted. Steffen gabte længe, og nåede at gnide søvnen af øjenkrogene - inden han ænsede det smalle synsfelt som åbenbarede sig mellem Reichsbahn-gardinet og den gamle regnfrakke, han aftenen forinden havde hængt op for at skærme sine trætte øjne mod loftarmaturets utrættelige vågelys.
    Indefra kunne han se et fladt, vidtstrakt vinterlandskab, over hvilket de sidste rester af daggryet svævede. Blæst var vidderne for større vegetation, markerne havde længe været under rationel stordrift med tunge maskiner. En samling forvitrede birketræer opstod pludselig, fejede lynsnart forbi og lod i nogle sekunder deres silhuetter svaje mod en beskidt papmachéagtig himmel. Lidt efter gungrede toget til en forandring over et skiftespor, og skinnesammenføjningernes fortærskede rytmik slog som et ekstra pulsslag op gennem hans nærmest radbrækkede krop. Rytmen var til at leve med, men ikke den nærgående kulde. Steffen strøg med anklen den rillede radiator, og fik bekræftet at den var kold. Han vendte sig halvvejs i sædet (mens han forbandede togpersonalet) og krøb sammen, næsten i fosterstilling, med fødderne hvilende på nabosædet. Med den frie arm viftede han regnfrakken bort fra ansigtet, og fik nu lejlighed til at studere sine tre medpassagerere.
    Gemt bag voluminøse frakker sad de i hver sit hjørne og sov. Parret længst borte havde ladet fodtøjet stå for bedre at kunne krydse ben henover de fremskudte grønne plydssæder. Konen, klædt i en ubestemmelig farvet spadserdragt, havde i søvne skudt sin svulmende hofte så nær, at Steffen greb sig selv i at tænke på en uformelig sæk kartofler. Manden, der var atletisk bygget med svære tatoverede underarme,  matchede hende forunderligt nok. Det overraskede ham, at manden ikke frøs i sin halvt gennemsigtige nylonskjorte med netundertrøje nedenunder.
    Manden på den modsatte vinduesplads var gjort af andet stof. Godt gemt bag sin lange matskinnende loden sad han og snorkede, så lægget i frakkens ryg udvidede sig en smule, hver gang han åndede ud. På hans knæ lå der en avis, der på forsiden forkyndte en indflyvningsulykke i Athen med 122 omkomne og et mislykket attentat på den israelske chargé d'affaires i Ankara, hvor gerningsmanden undslap.
    Siden 22.12 havde det samme søvndyssende tema med de samme endeløse variationer trængt sig på fra alle verdenshjørner. Han følte sig som en lille rotte i et stort mekanisk klaver. Mest højlydt kom bassen til bogiernes løsslupne dans over det blanke skinnelegeme. Dybet blev til stadighed akkompagneret af vindstøjen og den ældre mands vedvarende snorken. Loftsventilatoren blandede sig af og til og roterede i spinnende drift trykket af kupéen.Det opståede vakuum holdt effektivt lydene på afstand og et tiltrængt rum dannedes om hans tanker. Han skuttede sig og trak atter regnfrakken tilbage foran ansigtet. Lyset skinnede ind ad lommeåbningen. Han lænede sig mod hovedstøtten, lukkede igen øjnene og fandt en slags velvære ved den stigende temperatur som åndedraget indgød den nære verden bag inderforet. Den hule gang udenfor formidlede formidlede fragmentariske lyde af dæmpede stemmer og trippende fødder. Ekspressen duvede nu let fra side til side og skar under de værste udskejelser mikrontynde spåner af det arkaiske skinnelegeme. Larmen forstærkedes kraftigt et øjeblik. En viadukt. Steffen kom af vanvare til at tænke på Berit - og smagte smerten - inden den bredte sig ud i alle fibrene og krøllede al hans frygtløshed sammen som knitrende cellofan. Han tvang sig til at sende de sentimentale tanker i eksil langt bag toget.
    Toget susede forbi en jernbaneoverskæring. Klokker bimlede og bamlede og tonede døende bort i rask tempo. Han var i det mindste på vej. Toget duvede. Steffen nikkede bag sit skærmende foer og faldt snart på ny i søvn. 

 

                                            'TRANS-EUROPA EKSPRES' er udsolgt fra Lindhardt & Ringhof, men kan f.eks. lånes på Hovedbiblioteket i København, brug bibliotekets hjemmesides søgefunktion med tilhørende reservationsmulighed.

 
Copyright © 2004 John de Summer-Brason