|
|
P R E S S E M E D D E L E L S E foredrag Karen Blixen – Kvindeligt Ikon Chili Turèll og John de Summer-Brason Hovedbiblioteket, Ahlmanns Allé 6, 1.3. 2006 kl.19:30, kr. 90 Skuespillerinden Chili Turèll og forfatteren John de Summer-Brason beskæftiger sig med et emne som i januar blev et stort tilløbsstykke på Næsseslottet i Holte. I foredraget ’Karen Blixen – Kvindeligt Ikon’ går de bag om Blixens succes for at kigge nærmere på divaens fabelagtige selviscenesættelse, eller ’personlige branding’ som det hedder på moderne dansk. I Holte var tilløbet på de 120 pladser så stærkt, at forsalget måtte stoppes adskillige dage inden foredraget. Arrangementet på Gentofte Hovedbibliotek den 1.3., der annonceres I Villabyerne, er støttet af Kunststyrelsen. Mange kender Karen Blixen for hendes fantastiske fortællinger og filmatiseringen af hendes lige så fantastiske liv. Færre kender grundlaget for Rungsted-forfatterindens verdensberømmelse; at denne det 20. århundredes største danske litterat tilrettelagde sin karriere og berømmelse med samme kølige overblik, som gjaldt det strategiarbejdet for Coca-Cola eller Chanel. Bag om Blixens succés Hemmeligheder er dog til for at blive afdækket. I aftenens foredrag, hvor der vises klip fra Anna von Lowzows ’Karen Blixen – Out of this World’, hvor Chili Turèll læser op af Karen Blixen, tegner forfatteren og kommunikationsrådgiveren John de Summer-Brason et medrivende billede af en voldsom begavet kvinde med overskud til at knytte effektive netværk, positionere og brande sig og skabe myte i dét en Andy Warhol, David Bowie eller Oprah ville have kaldt ’total concept’. Karen Blixen markedsførte nok sine kulturprodukter og sig selv som drejede det sig om dyre mærkevarer i high-end-klassen, men underspillede samtidig kraftigt for ikke at vække misundelse. Fordi hendes netværk af unge litterater havde store finkulturelle ambitioner, hvor man ikke diskuterer penge, skal vi helt frem til John de Summer-Brasons ’Berømmelsens Anatomi – otte fortællinger om personlig branding’ (Børsen, 2004) for at finde en rigtig analyse af hendes selviscenesættelse. Skuespillerinden Chili Turèll, er aktuel med en antologi og en stort anlagt mindeaften i anledningen af Dan Turèlls 60 års dag den 18.3. Chili har som skuespillerinde bl.a. været tilknyttet Det Kongelige Teater, skrevet bogen ’Dagbog til min datter’, medvirket i mange medieproduktioner; indtalt flere lydbøger om Blixen og er en sensitiv besøger af Karen Blixens farm i Ngong Hills i Kenya John de Summer-Brason, forfatter til ’Berømmelsens Anatomi’, der navnlig beskæftiger sig med Blixens personlige branding, er uddannet inden for markedsføring og film- og medievidenskab. Han har været anmelder på Politiken og kommentator på DR P1. John er en hyppig brugt foredragsholder. Han har arbejdet med Public Relations først i teaterverdenen, senere i den politiske verden (for bl.a. Per Stig Møller og senest Jens Romundstads og Venstres succesrige kampagne i Lejre). Hans politiske indsats startede i 1980’erne med flere års bestyrelsesarbejde i Gentofte Konservative Vælgerforening. Fotografierne forestiller henholdsvis Blixen, Turèll, Brason – og er for de sidste tos vedkommende til fri afbenyttelse. Flere oplysninger, herunder links til Blixen-kronikker og interviews på www.brason.dk (hvor fotos kan hentes (copy-and-paste). Billetter á 90 kr. til foredraget i Øregaardssalen fås ved døren eller hos Billetnet.dk (+ gebyr); tlf. 70 15 65 65. Skuespillerinden Chili Turèll, Frederiksberg, tlf. 33 22 18 74, Forfatteren John de Summer-Brason, tlf. 29 91 47 29
|
Copyright © 2004
John de Summer-Brason
|