John de Summer-Brason
Up FOREDRAG BØGER

 

 

Indhold er Konge!

Med Internettets udbredelse er det blevet af afgørende betydning, at indholdet virker tiltrækkende.

Når du be’r mig om at skrive indhold til dit site, dit tidsskrift, tryksag, årsrapport eller din bog, er det ikke bare indhold.

Det er gennemtænkt indhold!Mindeord om Mærsk Mc-kinney Møller. Danmarks skibsreder

Og det er indhold som bygger på en masse mellemregninger gennem mine mange erfaringer, uddannelser i medievidenskab, markedsføring og glæde ved at skrive; nok det vigtigste.

Navnlig på Internetsiden kan indholdet ikke blive kvalitetspræget nok. Indtil for nyligt lossede webmasterne hvad som helst ud i cyberspace for at få siderne så langt op i Google Page Ranking som muligt.

I mellemtiden har Google gennem stadigt mere avancerede algoritmer ikke blot lært at skelne mellem originalt og copy-and-paste indhold, hele måden vi interagerer med hinanden på, er samtidig umærkeligt ved at ændre sig.

Forbrugeren springer sælger over

Hvor vi tidligere var afhængige af sælgeren, der var kilde til viden om nye trends, mode og produktindhold, har udviklingen af Internettet betydet, at forbrugeren i dag ofte springer sælgerleddet over. Mens detailbutikkerne holder ophørsudsalg, blomstrer netbutikker og netbaserede services.

Forudsætningen for at vi kan slippe godt af sted med det nummer. Altså at købe på nettet uden at have stået i en butik, have følt varen og været i dialog med en sælger, er, at de rigtige (uddybende) oplysninger er til rådighed på nettet.

Styrk brandet gennem tiltrækkende indhold

Står du derfor for et brand, hvad enten det er dit helt eget eller et internationalt anerkendt, er det af vidtrækkende betydning, at teksterne bidrager positivt til varen eller tjenesteydelsens brand image. Ikke blot ved at vække opmærksomhed, skabe interesse, tiltrække, men også ved at give modtageren den storytelling og de faktuelle informationer modtageren har brug for, for at kunne træffe den rigtige beslutning.

Her på siden ser du forskellige sites, hvor mine kvalitetsprægede tekster er med til at give hjemmesiderne et løft, så folk gider dyrke dem.

Brug Content Strategy

I Content Strategy + Content Marketing er BudskaPå vej til international modemesse i Operaenbet indholdet!

Kvalitetsindhold bereder vejen til først brand-loyalitet og siden købelyst. Ved at være en klog og raffineret indholdsudbyder sørger man for at skabe en relation til forbrugeren, længe inden vedkommende køber produkt eller tjenesteydelse.

Du kommer i forbindelse med forbrugeren ved at give vedkommende relevant, intelligent og ikke-reklamerende indhold. Gennem dette indhold bliver forbrugeren tryg ved dit produkt, og derfor køber kunden og forbliver med at være kunde. Købsprocessen opstår således længe før salgsøjeblikket.

Udbydere, der gerne vil have tyngde og substans i deres informationsflow på nettet og andre steder, bør overveje følgende:

·         Tænk i information og viden ligesom du tænker på salg

·         Tænk og handl som en redaktør ligesom du tænker som sælger

·         Tøv ikke med at gå i gang! Det ta’r tid at skabe godt indhold

Copyright © 2004 John de Summer-Brason